- Kirke 

Vester Hornum Kirke  

Sognepræst Else Juul
Præstegårdsvej 1, Vester Hornum
tlf. 98 66 30 48
E-mail EJ@KM.DK

- læs mere om Vester Hornum Sogn

Kirken, som er en gammel Herredskirke, er fra romansk tid, opført i granitkvadre og med tegltag. I 1943 opførtes tårnet mod vest, som samtidig tjener som våbenhus. Det tidligere våbenhus mod nord er nu kapel. Man kan i sydmuren se en tilmuret dør, som stammer fra et nedrevet våbenhus. I koret hænger et tidligere alterbillede forestillende nadverens indstiftelse. Det blev ved kirkens restaurering i 1952 fundet på kirkens loft. I 1941 blev der til venstre for korbuen afdækket rester af et kalkmaleri fra tiden umiddelbart før reformationen forstillende Kristi lidelseshistorie.

Christian Bach Iversen har til kirkebladet (Nr. 2 - 2011)  i korte træk skrevet historien om Vester Hornum Kirke:

Romansk kirke
Vester Hornum kirke er en gammel romansk landsbykirke. Det nøjagtige årstal kendes ikke, men kirken er formentlig som mange andre landsbykirker bygget i Valdemarstiden – omkring år 1200.

Så det er dermed langt det ældste hus i byen. Og det er fascinerende at tænke på, at huset har været benyttet af skiftende slægter i ca. 800 år.

Herredskirke
Men V. Hornum kirke er ikke blot bygget som landsbykirke. Den var oprindelig herredskirke, og den er derfor på flere måder særlig smukt udført. Den står på en skråkantsokkel, hvilket ikke er almindeligt, og på korgavlen mod øst er der en smukt profileret granitgesims.

Kirkerummet
Selve kirkerummet er dejlig roligt og harmonisk med en flot korbue mellem skib og kor og en smuk døbefont, som oprindelig stod ved indgangsdøren. Den står nu over for prædikestolen, der er fra begyndelsen af det 17. århundrede. Alterbordet er af gamle granitkvadre. Oprindeligt har der formentlig intet alterbillede været, men derimod et østvindue, hvorigennem solen kunne skinne ind på alteret. Der kom senere et alterbillede op, men det blev erstattet af et maleri af fru Ingemann. Motivet er ”Jeg er vintræet, I er grenene”. Det gamle lidt naivistiske billede blev lagt på loftet, hvor det senere blev fundet frem, og ved en restaurering i 1970erne fik det sin gamle plads over alteret tilbage, mens fru Ingemanns billede blev hængt over på nordvæggen i koret. I korets sydvæg kan man se et hul, hvorigennem de spedalske i middelalderen fik rakt nadveren. De måtte ikke komme ind i kirken.

Kalkmalerier
V. Hornum kirke har som så mange kirker været udsmykket med kalkmalerier. I forbindelse med reformationen blev de kalket over, da mange af dem havde katolske motiver. Ved en restaurering prøvede man at finde dem frem igen under de efterhånden mange lag kalk. Det lykkedes kun i ringe grad. Malerierne var for medtaget. I dag kan man se to fragmenter. På korvæggen over døbefonten ses det ene, der tydeligvis viser Jesus, der på vej til Golgata segner under sit kors. Det andet findes oppe i koret og er vanskelig at tyde.

To indgange
Oprindelig har der været to indgange til kirken. En sydindgang for mændene (den er nu tilmuret, men kan let ses i kvaderstensmuren) og en nordindgang for kvinder. Her kom senere et våbenhus til, og den blev indgang for både mænd og kvinder.

To tårne 
I gotisk tid (ca. 1300-1550) blev der bygget et stort tårn på kirken, men det forfaldt, og godsejeren på Hvanstrup, som var kirkeejer, fik engang i 1800 tallet tilladelse til at rive det ned. Der skulle så bygges et nyt, men det trak ud, og først i reformationens jubilæumsår i 1936 blev der taget initiativ til at bygge et nyt. Der blev startet en pengeindsamling. Den kan man læse om på V. Hornums hjemmeside, hvor også indbydelsen til indvielsen den 14. april 1943 findes. Det er tankevækkende, at der under krigen blev kræfter til et sådant byggeri. Men forud gik der også mange anstrengelser og forhandlinger med kirkelige myndigheder. Det lokale folketingsmedlem (trafikminister Niels Elgaard) hjalp godt med, og endelig forelå tilladelsen, og resultatet blev det flotte tårn, som vi kender i dag. Nederst i tårnet er på udvendig side indmuret to mindesten for ejere af den nu udstykkede Ørndrup hovedgaard.

Vejrhanen
Man ønskede også at opsætte en ”vejrhane” med kongens forbogstaver på tårnet, og det søgte man så om, og lidt forsinket kom tilladelsen. Den lyder i sin karakteristiske kancellistil (læg mærke til, at der kun et ét punktum):

Amalienborg, den 5´Juli 1943

I Besvarelse af Deres til Hofmarskallatet stilede og hertil afleverede Skrivelse af 2´d.M.angaaende allerhøjeste Tilladelse til at måtte lade Vindfløjen på et under Opførelsen værende Taarn ved Vester Hornum Kirke pryde med Hans Majestæt Kongens Monogram i forbindelse med Aarstallet 1943 efter den foreviste, hermed tilbagefølgende Tegning, skal Kabinetssekretariatet ifølge allerhøjeste Befaling herved meddele, at Hans Majestæt gerne giver sin Tilladelse til, at Allerhøjestesammes Monogram samt Aarstallet 1943 anbringes som anført.

Så det lykkedes, og derfor kan man stadig på toppen af tårnet se Christian den 10.´s monogram.

Ny indgang
Da tårnet var taget i brug, blev det samtidig indgang til kirken, og våbenhuset på nordsiden blev til kapel. Og det er sådan V. Hornum kirke fremtræder i dag. Tårnet og skibet danner en velafbalanceret helhed, der gør, at kirken er en af de smukkeste på egnen.