- Kirke 

Hyllebjerg Kirke  

Sognepræst Else Juul
Præstegårdsvej 1, Vester Hornum
tlf. 98 66 30 48
E-mail EJ@KM.DK

- læs mere om Hyllebjerg sogn

Højt på en bakke, med udvendig trappe til kirketårnet, ligger Hyllebjerg Kirke, en romansk kirke fra Ca. 1250. Kirkens ældste inventar er det murede alterbord og døbefonten. der har en karakteristisk tovsnoning langs mundingen, som kun findes i meget få andre kirker i Nordjylland. Prædikestolen er fra renæssancen. Meget smuk står altertavlen med en kopi af Carl Blochs berømte maleri i Frederiksborg Slotskirke.
Hyllebjerg kirke har antageligt haft nær tilknytning til Cistercienserordenen, der byggede Vitskøl kloster. I årene 1982-84 undergik kirken en omfattende restauration. Under dette arbejde kom de oprindelige gule klinker til syne, der var blevet dækket af et trægulv. Ved restaureringen fandt man også rester af egetræ, som tyder på, at den første kirke på stedet antagelig har været en trækirke.

Gave til Hyllebjerg Kirke – Lisbeth Sørensen fortæller:

En frostkold vinterdag i 2009 ringede telefonen hjemme hos mig (den tidligere graver i Hyllebjerg). I røret var Mrs. og Mr. Atkinson, et ældre ægtepar fra USA. De stod på Hyllebjerg kirkegård og søgte efter spor fra Mrs. Atkinsons forfædre, idet hendes bedstefar, som var udvandret til USA, stammede fra Hyllebjerg - kunne jeg mon hjælpe? Jeg startede bilen og satte kurs mod Hyllebjerg. Jeg holdt ind hos Else (præsten) for at høre om hun havde optegnelser så langt tilbage. ”Nej, så skal de på landsarkivet i Viborg”, var Elses svar.
Ved Hyllebjerg Kirke blev jeg mødt af det frysende ægtepar. De havde brugt ventetiden på at kigge sig om i kirken og på kirkegården. På affaldspladsen havde de fundet nogle gamle gravsten, som alle vist havde glemt eksistensen af. Vi fik gravet dem fri af rødder og frost. Mrs. Atkinson havde en meget stærk fornemmelse af, at det måtte være slægtninge, uden at det dog kunne fastslås med sikkerhed. 

På kontoret fandt vi optegnelser over stenene, de blev ivrigt affotograferet. Om den ene sten kunne vi læse, at afdøde blev anset for at være en heks, så graveren måtte lægge en sten på kistelåget, så hun ikke skulle komme op igen.

Vi kunne ikke identificere nogen af Mrs. Atkinsons slægtninges gravstene, men der var ingen tvivl om, at det var en stor og bevægende dag for Mrs. Atkinson at besøge den lille smukke kirke, som ligger midt i den dejligste natur, velvidende, at lige præcis her havde hendes slægt haft deres færden i glæde og sorg – og søndag efter søndag siddet på kirkebænken. Vi havde en varm og bevæget afsked, og jeg gemte denne gode oplevelse.

En novemberaften ringede Mrs. Atkinson igen. De ville sende en gave til Hyllebjerg Kirke. Derfor kan alle, som besøger Hyllebjerg Kirke, nu glæde sig over den smukke Kristus-statue, som står i hjørnet ved døbefonten og klæder kirkerummet på smukkeste vis.