V e s t e r   H o r n u m . d k 

- lige i af Vesthimmerland

 

Forside


Erhverv

 

 Foreninger

 

Skole/Børnepasning

 

For Børn

Kirke

 

Byfest

 

Lokalhistorie

 

Links

 

Mellem os

 

Billeder

 

Diverse

 
Tilbage til forsiden af julekalenderen
   
- JULEKALENDER 2011 
 
Vester Hornums Julekalender 2011 

 

Navn:

 Karen Tønning

Alder:

 33 år

Stilling:

 Friskolelærer, Bagsværd

Bosat i: 

 København

 

Hvad er din relation til Vester Hornum?

Opvokset på Gedsteddalen 47. Forældre: Nanna og Anker Tønning. Søskende: Lisbeth og Verner.

 

Hvad kan du bedst lide ved julen ?

Det bedste ved julen er at være sammen med familien. Vi bor langt fra hinanden og ses ikke så ofte, så det er rart at være samlet i julen.

 

Hvordan husker du din barndoms jul? 

Juletræet blev hentet oppe i skoven eller købt hos spejderne. Den 24. pyntede vi børn træet med alt hvad der var i juletræskassen af mere eller mindre pæne hjemmelavede engle, nisser og kræmmerhuse. 
Så duftede der dejligt i hele huset, for mor var i køkkenet hele dagen. 
Om eftermiddagen tog vi i kirke i Vester Hornum eller Flejsborg. Derefter måtte vi alle i arbejdstøjet og hjælpe til i stalden, med at fodre alle dyrene. Der blev også sat lidt grød op på høloftet til nisserne. Det var altid væk næste dag! 
Selve juleaften blev der spist god mad, sunget om juletræet og pakket gaver op. Til slut blev den spændende pakke fra min mors penneven i Amerika åbnet. 

 

Kan du huske, hvad der har været din bedste julegave? 

Den bedste julegave var en tur til Jamaica, hvor jeg sammen med mine forældre besøgte Verner og Mette for nogle år siden.

 

Hvilke barndomsminder har du fra Vester Hornum.. .    

Noget af det jeg husker bedst fra min barndom i Vester Hornum og der har betydet meget for mig, var at være en del af FDF. Det var altid hyggeligt at komme til spejder, FDF-huset var et rart sted at være og lederne havde altid fundet på noget sjovt vi skulle lave, som ofte foregik nede i skoven/bakkerne.

 

Julehilsen 

Kære alle i Vester Hornum og omegn, jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og godt nytår.

 

 Kontakt webmaster