|
|
|
|
| -
JULEKALENDER 2011 |
| |
|
Vester Hornums
Julekalender 2011
|
|
|
|
Navn:
|
Inge
Røndal (tidl. + Madsen)
|
|
Alder:
|
45
år
|
|
Stilling: |
Sognepræst
i folkekirken, Bryrup-Vinding-Vrads pastorat, Silkeborg Provsti,
Århus Stift
|
|
Ægteskabelig
stilling: |
Gift
med Jesper, søn af smedens i Brøndum
|
|
Børn: |
Jakob
18, Emilie 13 og Esther 7
|
|
Bosat
i: |
Bryrup
|
|
|
|
Hvad
er din relation til Vester
Hornum? |
|
Jeg
er født og opvokset i V. Hornum på Kirkebakken 15, hvor jeg
havde adresse indtil jeg flyttede hjemmefra som 19 årig. Mine
forældre bor der endnu. Kirsten og Johs. E. Madsen, tidl. lærere
på V. Hornum Skole. Jeg har 2 storesøstre, Else og Anne. 10
år gik jeg på V. Hornum skole. Var med i V. Hornum FDF
indtil jeg flyttede hjemmefra og har spillet både badminton
og basket i hallen og dyrket gymnastik, dog med større fornøjelse
end talent. |
|
|
|
Hvad
kan du bedst lide ved julen ? |
|
At
juletiden LYSER selvom det er årets mørkeste tid. At vi
kryber sammen og hygger os vildt. At det at julen er
hjerternes fest, har sat sig sådan i os, at det er i vores måde
at tænke og forsøge at være på i julen.
I
kirken kæmper juleaften og juledag om førstepladsen. Jeg
holder 4 gudstjenester juleaften. Og det er altså bare super
hyggeligt med alle mand af huse, så de næsten hænger i
lysekronerne og salmesang, så taget er ved at lette. Og så
en krystalklar julemorgen med ”Velkommen igen Guds engle små”,
da er det som om englene synger med. |
|
|
|
Hvordan
husker du din barndoms jul?
|
|
Juleforventninger
med min mor i køkkenet med os børn som hjælpere i færd med
at bage brunekager, vaniljekranse, sirupslagkager og jødekager
samt koge klejner. Alt i mens min far solgte juletræer til
fordel for FDF fra frugthaven. Der var altid mange, der kom
forbi, nogle fik en småkage med på vejen og det var vældig
hyggeligt.
Jeg
var ikke altid enig med min far i valg af juletræer. Og da
det var mig der pyntede det, mente jeg at han måtte kunne
finde et bedre. En jul brugte jeg en halv dag til at trave
hele FDF skoven tyndt for at finde et pænere træ, end det
min far havde udvalgt. Uden held. Så jeg måtte luske tilbage
og pynte min fars træ. Jeg tror faktisk det var d. 24., men
der var ingen panik hos hverken min far eller mor af den
grund.
Og
højtidsstemningen juleaften med kirkegang i den propfulde
kirke, stemningen omkring julemiddagen og salmesang omkring
juletræet og kagebord så jeg var revnefærdig. Det husker
jeg alt sammen bedre end gaverne. Samt lange juledagene med ro
og gæster eller besøg. Og en masse spil, kortspil og
kriblekryds, mølle og kinaskak. |
|
|
|
Kan
du huske, hvad der har været din bedste julegave?
|
|
Med
skam må jeg indrømme, at jeg dårligt husker alt hvad jeg
har fået i gave, men f. eks. sidste års jul, var en art
bedste julegave. Der var vi hele familien samlet hjemme hos
os, begge mine søstre med familier, mine forældre, min ene søsters
svigermor, min faster Signe, og så os selv med alle børn.
Det var en skøn, skøn jul. For hvornår får man lov til at
holde jul i min alder med mand og alle sine børn, sine søskende
og forældre og niecer og nevøer på en gang. Det var stort.
Og meget meget hyggeligt. Mine børn have alle 3 lavet eller købt
søde, sjove julegaver til deres forældre. Det var jeg meget
glad for. |
|
|
|
Hvilke
barndomsminder har du fra Vester Hornum.. .
|
|
Jeg
husker det, som om vi var rigtig mange børn på Kirkebakken,
da jeg var barn. Og især om sommeren samledes vi efter
aftensmaden ude på vej for at spille rundbold. Nanny og
Verner Jensens børn var på nær Kirsten alle ældre end mig,
og de var gode til at give legene videre. Vi har også leget
spark til bøtten (som hedder dåseskjul, her hvor jeg bor nu
– det har jeg svært ved at vænne mig til) i mine forældres
have. Og spillet antonius. Den eneste gang min mor blev noget
varm, var da vi løb rundt i jordbærbedet i jordbærsæsonen.
Det måtte vi altså IKKE. Den gang legende børn jo meget på
vejen, stod på rulleskøjter og løbehjul.
Vi
var bedre stillet end nutidens børn i juletiden. Der var hele
3 aftener til at buldre i! Juledagsaften, Stefans aften
(Staffans awten) hvor vi gned med kork eller flamingo på de
nypudsede juleruder og som tak fik julesmåkager. Nytårsaften,
som alle danskere er bekendte med. Og så Hellig 3 Kongers
aften, hvor vi igen gned på ruderne, og flyttede rundt på
juletræerne, hejste dem op i en flagstang eller satte dem for
en dør. Igen fik vi flere småkager og mere konfekt. Igen
tror jeg, at vi skylder Nanny og Verner Jensens børn tak
(Hanne, Marianne, Bente, Ole, Per, Henrik og Kirsten, alle
Bach Jensen), mine søstre og jeg har i hvert fald
konkluderet, at det var dem, der bar denne skønne tradition
videre til os (måske skylder jeg andre tak men Nanny og
Verner var vores naboer). Jeg har prøvet at få gang i noget
hellig 3 kongers rumleri her på egen med mine egne børn som
frontløbere. Det er ikke rigtig lykkedes. Der skal mange til
at bære en tradition og gode naboer til at forstå legen og
give småkager! Min søster Anne og jeg har undersøgt om der
ikke var andre der rumlede hellig 3 kongers aften. Det var der
knapt. En kollega, mindst 15 år ældre end os!, var fra Østhimmerland
og havde hørt om rummelaften i sin barndom. En anden kollega
kunne også berette om rummelaften på Als. Men ellers: så er
det Vesthimmerland, der bære traditionen med hellig 3 kongers
aften videre!
I FDF er et af minderne fra Kajs bus i Norge med Bøgelund som
chauffør, neeej, hvor vi havde det sjovt og dejligt. |
|
|
|
Julehilsen |
|
Glædelig
jul! Gid der fortsat må være højt til himlen og muntert i
Vester Hornum og fortsat blik for fællesskabet både i det nære
og ude i verden. Sådan husker jeg det. Sådan har jeg indtryk
af, at det fortsat er. Værn om det og hold det i live. Det er
stort og betydningsfuldt og har givet mig en god ballast med
mig. Tak for det! |
|
|
|
|
|