V e s t e r   H o r n u m . d k 

- lige i af Vesthimmerland

Navn:

 Inge Røndal (tidl. + Madsen)

Alder:

 45 år 

Stilling:

 Sognepræst i folkekirken, Bryrup-Vinding-Vrads pastorat, Silkeborg Provsti, Århus Stift

Ægteskabelig stilling:

 Gift med Jesper, søn af smedens i Brøndum

Børn: 

 Jakob 18, Emilie 13 og Esther 7

Bosat i: 

 Bryrup

Hvad er din relation til Vester Hornum?

Jeg er født og opvokset i V. Hornum på Kirkebakken 15, hvor jeg havde adresse indtil jeg flyttede hjemmefra som 19 årig. Mine forældre bor der endnu. Kirsten og Johs. E. Madsen, tidl. lærere på V. Hornum Skole. Jeg har 2 storesøstre, Else og Anne. 10 år gik jeg på V. Hornum skole. Var med i V. Hornum FDF indtil jeg flyttede hjemmefra og har spillet både badminton og basket i hallen og dyrket gymnastik, dog med større fornøjelse end talent.

Hvad kan du bedst lide ved julen ?

At juletiden LYSER selvom det er årets mørkeste tid. At vi kryber sammen og hygger os vildt. At det at julen er hjerternes fest, har sat sig sådan i os, at det er i vores måde at tænke og forsøge at være på i julen.

I kirken kæmper juleaften og juledag om førstepladsen. Jeg holder 4 gudstjenester juleaften. Og det er altså bare super hyggeligt med alle mand af huse, så de næsten hænger i lysekronerne og salmesang, så taget er ved at lette. Og så en krystalklar julemorgen med ”Velkommen igen Guds engle små”, da er det som om englene synger med.

Hvordan husker du din barndoms jul? 

Juleforventninger med min mor i køkkenet med os børn som hjælpere i færd med at bage brunekager, vaniljekranse, sirupslagkager og jødekager samt koge klejner. Alt i mens min far solgte juletræer til fordel for FDF fra frugthaven. Der var altid mange, der kom forbi, nogle fik en småkage med på vejen og det var vældig hyggeligt.

Jeg var ikke altid enig med min far i valg af juletræer. Og da det var mig der pyntede det, mente jeg at han måtte kunne finde et bedre. En jul brugte jeg en halv dag til at trave hele FDF skoven tyndt for at finde et pænere træ, end det min far havde udvalgt. Uden held. Så jeg måtte luske tilbage og pynte min fars træ. Jeg tror faktisk det var d. 24., men der var ingen panik hos hverken min far eller mor af den grund.

Og højtidsstemningen juleaften med kirkegang i den propfulde kirke, stemningen omkring julemiddagen og salmesang omkring juletræet og kagebord så jeg var revnefærdig. Det husker jeg alt sammen bedre end gaverne. Samt lange juledagene med ro og gæster eller besøg. Og en masse spil, kortspil og kriblekryds, mølle og kinaskak.

Kan du huske, hvad der har været din bedste julegave? 

Med skam må jeg indrømme, at jeg dårligt husker alt hvad jeg har fået i gave, men f. eks. sidste års jul, var en art bedste julegave. Der var vi hele familien samlet hjemme hos os, begge mine søstre med familier, mine forældre, min ene søsters svigermor, min faster Signe, og så os selv med alle børn. Det var en skøn, skøn jul. For hvornår får man lov til at holde jul i min alder med mand og alle sine børn, sine søskende og forældre og niecer og nevøer på en gang. Det var stort. Og meget meget hyggeligt. Mine børn have alle 3 lavet eller købt søde, sjove julegaver til deres forældre. Det var jeg meget glad for.

Hvilke barndomsminder har du fra Vester Hornum.. .    

Jeg husker det, som om vi var rigtig mange børn på Kirkebakken, da jeg var barn. Og især om sommeren samledes vi efter aftensmaden ude på vej for at spille rundbold. Nanny og Verner Jensens børn var på nær Kirsten alle ældre end mig, og de var gode til at give legene videre. Vi har også leget spark til bøtten (som hedder dåseskjul, her hvor jeg bor nu – det har jeg svært ved at vænne mig til) i mine forældres have. Og spillet antonius. Den eneste gang min mor blev noget varm, var da vi løb rundt i jordbærbedet i jordbærsæsonen. Det måtte vi altså IKKE. Den gang legende børn jo meget på vejen, stod på rulleskøjter og løbehjul.

Vi var bedre stillet end nutidens børn i juletiden. Der var hele 3 aftener til at buldre i! Juledagsaften, Stefans aften (Staffans awten) hvor vi gned med kork eller flamingo på de nypudsede juleruder og som tak fik julesmåkager. Nytårsaften, som alle danskere er bekendte med. Og så Hellig 3 Kongers aften, hvor vi igen gned på ruderne, og flyttede rundt på juletræerne, hejste dem op i en flagstang eller satte dem for en dør. Igen fik vi flere småkager og mere konfekt. Igen tror jeg, at vi skylder Nanny og Verner Jensens børn tak (Hanne, Marianne, Bente, Ole, Per, Henrik og Kirsten, alle Bach Jensen), mine søstre og jeg har i hvert fald konkluderet, at det var dem, der bar denne skønne tradition videre til os (måske skylder jeg andre tak men Nanny og Verner var vores naboer). Jeg har prøvet at få gang i noget hellig 3 kongers rumleri her på egen med mine egne børn som frontløbere. Det er ikke rigtig lykkedes. Der skal mange til at bære en tradition og gode naboer til at forstå legen og give småkager! Min søster Anne og jeg har undersøgt om der ikke var andre der rumlede hellig 3 kongers aften. Det var der knapt. En kollega, mindst 15 år ældre end os!, var fra Østhimmerland og havde hørt om rummelaften i sin barndom. En anden kollega kunne også berette om rummelaften på Als. Men ellers: så er det Vesthimmerland, der bære traditionen med hellig 3 kongers aften videre!
I FDF er et af minderne fra Kajs bus i Norge med Bøgelund som chauffør, neeej, hvor vi havde det sjovt og dejligt.

Julehilsen 

Glædelig jul! Gid der fortsat må være højt til himlen og muntert i Vester Hornum og fortsat blik for fællesskabet både i det nære og ude i verden. Sådan husker jeg det. Sådan har jeg indtryk af, at det fortsat er. Værn om det og hold det i live. Det er stort og betydningsfuldt og har givet mig en god ballast med mig. Tak for det!