V e s t e r   H o r n u m . d k 

- lige i af Vesthimmerland

 

Forside


Erhverv

 

 Foreninger

 

Skole/Børnepasning

 

For Børn

Kirke

 

Byfest

 

Lokalhistorie

 

Links

 

Mellem os

 

Billeder

 

Diverse

 
Tilbage til forsiden af julekalenderen

   
- JULEKALENDER 2011 
 
Vester Hornums Julekalender 2011 

 

Navn:

 Helle Kragelund Hammer Sørensen             

Alder:

 38 år

Stilling:

 Social- og sundhedsassistent på boform Kærvang (social psykiatri)

Ægteskabelig stilling:

 Gift med Kristian

Børn: 

 Andreas 13 år, Ida Marie 12 år, og Alberte 2 år

Bosat i: 

 Dragstrup på Mors

 

Hvad er din relation til Vester Hornum?

Jeg kom til Vester Hornum skole i 4. Klasse, da vi flyttede til Gatten. Alle mine 5 søskende har ligeledes gået på skolen. 

 

Hvad kan du bedst lide ved julen ?

For mig er en del af hyggen at bage småkager og pebernødder. De første bliver bagt allerede til d. 24. november, da Ida Marie har fødselsdag… og så fortsætter hyggen med alle hemmelighederne omkring julegaverne. Juletræet henter vi i en nærliggende skov. Det bliver pyntet d. 22 dec om aftenen og så er der lige Albertes fødselsdag d. 23. dec. Den 24 december julehygger vi med resten af familien hos mine svigerforældre til frokost og hjemme hos os om aftenen.

 

Hvordan husker du din barndoms jul? 

Julen i mit hjem var ganske særlig. Julebagningen foregik den sidste uge inden jul og min mor pyntede juletræet d. 23. om aftenen og herefter måtte ingen komme i stuen før julemorgen. Jeg stod gerne tidligt op og syntes alting var så vidunderligt. Men først skulle en lang formiddag overståes. Det meste af tiden var der heldigvis noget at se i tv. Vi fik julefrokost kl. 12 med sodavand og juleøl (og det var en fest).. eftermiddagen blev aldrig rigtig lang for så var der småkager og pebernødder som vi kunne spille mus med. Efter julemiddagen hjalp vi hinanden med opvasken og derefter var det rundt om juletræet. ENDELIG kunne gaverne åbnes…. jubiii

 

Kan du huske, hvad der har været din bedste julegave? 

Jeg har fået så mange vidunderlig gode gaver, specielt husker jeg en dukke så yndig som jeg fik da jeg var omkring 6 år.. den havde det blødeste lyse hår..

 

Hvilke barndomsminder har du fra Vester Hornum.. .    

De første par år gik jeg til gymnastik i hallen. Fra min skoletid husker jeg specielt (tror det var i 7. klasse) vi var til volleyball stævne og vandt ”det hele”. Det var en fed fornemmelse for mig der egentlig ikke var god til sport. Vi spillede også meget volleyball i frikvartererne. Desuden var det stort at måtte komme i kælderen i 8. klasse uha så var man stor J

 

Julehilsen 

Kære alle. I ønskes en rigtig glædelig jul samt et lykkebringende nytår her fra Mors

 

 Kontakt webmaster