| -
JULEKALENDER 2011 |
| |
|
Vester Hornums
Julekalender 2011
|
|
|
|
Navn:
|
Bo
Riisgaard Pedersen
|
|
Alder:
|
Jeg
bliver 35 den 14. december
|
|
Stilling: |
Civilingeniør
|
|
Ægteskabelig
stilling: |
Gift
|
|
Børn: |
Jens
på knapt to år og Karen på tre
|
|
Bosat
i: |
Værløse
|
|
|
|
Hvad
er din relation til Vester
Hornum? |
|
Jeg
er den yngste søn af Bus-Kaj og Inger som havde Vester Hornum
Turistbusser i mange år. Først boede vi på Vinkelvej, men
da min mor og far købte firmaet af Thorvald Nielsen flyttede
vi til Hovedgaden 26.
Min
storesøster Susanne bor på Valgårdsvej og min storebror
John bor i Hinnerup ved Århus. |
|
|
|
Hvad
kan du bedst lide ved julen ? |
|
Maden
- med juleanden som det absolutte klimaks. Dog stærkt fulgt
af julesild og flæskesylte (som jo desværre slet ikke har fået
den udbredelse den fortjener).
Derudover
holder jeg meget af tid med familien. Eftersom jeg bor på djævleøen,
er det ikke så tit at hele familien samles rundt om bordet på
samme tid. Og så er fedt at se børnene blive fuldstændigt
jule-eksede med nisser, gaver og gran.
Gedebukke
af strå, og nelliker i citrus-frugter til gengæld … hvad
skal det gøre godt for? |
|
|
|
Hvordan
husker du din barndoms jul?
|
|
Jeg
kan huske, at vi i flere år var oppe hos hr. Madsen (Johannes
Madsen på Kirkebakken) og købe juletræer, som vist nok
solgte juletræer for spejderne. Det var faktisk ved én af de
lejligheder jeg lærte om forskellen på rødgran og
nordmannsgran, som jeg stadig husker tydeligt fordi rødgranen
altid stak sådan når jeg hjalp med at slæbe træet.
Vi
var også altid i kirke til jul. Både i Vester Hornum,
Overlade eller Flejsborg. Så var der det årlige julekirkebesøg
med skolen, hvor hele skolen vandrede ned gennem byen til
kirken. Det var ret hyggeligt og blev set som noget helt særligt
– ikke mindst fordi det varslede at juleferien snart
begyndte J.
Håber stadig den tradition
bliver holdt i hævd.
Juleaftnerne
hos mine bedsteforældre på gården i Sønderlade var noget
helt særligt (og altid med sne!) og jeg kan tydeligt huske
hjemturen fra den sidste juleaften vi holdt derude. Det var
lidt vemodigt og var en slags farvel til barndommens
jul. |
|
|
|
Kan
du huske, hvad der har været din bedste julegave?
|
|
Der
har været mange gode. Men en af de absolut bedste var en
fjernstyret bil. Husker, at det var det helt store hit. Tror
at flere i klassen (Keld Madsen, Simon Schmidt, Jan Torp og
Henrik Madsen) fik fjernstyrede biler det år. |
|
|
|
Hvilke
barndomsminder har du fra Vester Hornum.. .
|
|
Sindssygt
mange minder – og gode minder. De fleste hører vist til i
Vester Hornums ”kulturkanon” og omfatter: Skolen (inklusiv
filmklubbens 25 mm filmfremviser betjent af hr. Larsen);
FDF’erne; badminton i hallen (da Frank Lassen gav en
sodavand hvis jeg hjalp med at samle nettene sammen);
naturligvis fodbold i de nærmest mytiske orange og sorte
farver (og den gamle træningsbane bag ved Nyboesvej).
Jeg
kan også huske slagter Valsted og bager Jens Bæk (som havde
de bedste knækbrød og hanekamme jeg til dato har smagt). Jeg
kan også svagt huske den gamle Brugs og HOKI-købmanden hvor
jeg er ret sikker på, at jeg stadig kan huske hvordan varerne
stod. Der var da også en cykelsmed engang.
Så
er der selvfølgelig byfesterne (altså dengang da det foregik
på P-pladsen ved stadion).
Særligt
højt på listen er der jo flyvehop på Chokoladebakken, hvor
jeg også har haft både mine søskendes og egne børn med
sidenhen – og kan konstatere at Chokoladebakken stadig slår
rigtig hårdt.
En
anden topscorer på listen er Carøes kiosk – en institution
i hele Vesthimmerland som bør være på Unescos World
Heritage liste.J Der blev altså udlejet nogle VHS-, Betamax-,
og video 2000-film hos Svend og Betty. Desuden kan jeg huske,
at vi sagde, at ”Carøe har alt” og der var altid åbent. |
|
|
|
Julehilsen |
|
Glædelig
jul og godt nytår til alle VH folk.
Jeg
er beæret over at få lov til at bidrage til denne
julekalender, for den by som jeg har givet mig så mange gode
og dejlige minder. Familien holder mig opdateret, om hvordan
der bliver værnet om byen, skolen, hallen, købmanden og idrætten.
Det er godt gået af jer ildsjæle. Når jeg en sjælden gang
imellem kører igennem nogle af de andre små byer jeg kan
huske fra den gang – som Ullits, Strandby, Haubro og Louns
– så slår det mig hvor ”dødt” der er. Så er det
virkelig flot og sejt, at I stadig holder ”liv” i Vester
Hornum. Tak for det.
Også tak til arrangørerne af Skolens Jubilæum sidste år.
Det var sgu’ skæg at se skolen og genopleve gamle minder,
se gamle venner og mange andre fra den tids persongalleri.
(– og nåja, også tak for efterfesten i ”Hytten” et
sted i en have på Krogstrupvej ;-) |
|

|
|
|