V e s t e r   H o r n u m . d k 

- lige i af Vesthimmerland

Navn:

 Ann Kathrine Poulsen

Alder:

 59 år

Stilling:

 Specialkonsulent i Styrelsen for Bibliotek og Medier

Ægteskabelig stilling:

 Gift

Børn: 

 3 

Bosat i: 

 Esbønderup Skovhuse (10 km syd for Gilleleje)

Hvad er din relation til Vester Hornum?

Jeg boede hele min barndom i Holmegårdene midt mellem Hyllebjerg og Vester Hornum, hvor jeg gik i skole i 6. og 7. klasse fra 1964 – 1966. Mine forældre, Karen og Helge Poulsen, havde en gård, og min far på 94 bor stadig i aftægtshuset til gården og kommer hver uge i ældreklubben i Vester Hornum. Min yngre bror Poul gik også i skole i Vester Hornum og bor nu i Aars. 

Hvad kan du bedst lide ved julen ?

Selve juleaften med dejlig mad, familien samlet og den gode stemning holder jeg meget af.
Julen skaber lys i det vintermørke, som jeg ikke bryder mig om. Og dog. En decemberaften med ild i brændeovnen og et glas glögg eller krydret te har en charme, som jeg sætter stor pris på.

Umiddelbart vil jeg ellers sige, at jeg nok ikke går så frygtelig meget op i julen, men mine – nu voksne – børn elsker den og holder mig til ilden med blandt andet julebag og hjemmelavet konfekt. Og nogen må jo have lært dem at sætte pris på den slags sysler J

Hvordan husker du din barndoms jul? 

Inden jul blev der slagtet gris, og min mor lavede to slags rullepølse, sylte, leverpostej og medisterpølse til julens frokostbord. Da jeg var mindre, bryggede hun også øl, som blev serveret til morgenmaden hver dag mellem jul og nytår. Men allerbedst var skinken, der blev saltet og røget hos slagter Valsted i Vester Hornum. Når den var røget, blev den kogt og var klar til servering. Det var en himmerigsmundfuld at spise den på nyt hjemmebagt rugbrød fra bageren i Hornum. Smagen havde ikke noget som helst til fælles med den skinke, man kan købe sig til i forretningerne. Min mor bagte også altid dåser fulde af småkager, så de varede næsten til påske. Brune kager og vaniljekranse indgik altid i sortimentet. 

Da der hørte skov til gården, hentede vi selv juletræet – en ædelgran skulle det være. Nogle år var det pænt – andre år var træerne blevet for store eller klemte, så da kunne man godt have ønsket sig det flottere. Da jeg var stor pige, lavede jeg nogle fine filthjerter til at hænge på træet, og efter min mors død i 1996 gik de videre til mig, som nu kom til at stå for familiens jul. 

Indtil da havde min mand og jeg hvert år stoppet børn og gaver ind i bilen og kørt fra Sjælland til Holmegårdene for at holde jul. Der var stadig køer på gården, så det var lettere for os lønarbejdere at komme hjemmefra end for min far og bror, der passede gården. 

Inden jul blev der købt stort ind i Brugsen i Vester Hornum. Jeg husker både uddeler Thomsen og hans efterfølger. Noget af det bedste var, at min far købte en hel kasse med store, søde appelsiner, men juleslikket var heller ikke dårligt. Bortset fra jul husker jeg ikke, at vi havde slik i huset, men i julen manglede der ikke noget.

Selve juleaften spiste vores karl som regel sammen med os, inden vi dansede om træet og han fik sin julegave, før han tog hjem og fejrede resten af aftenen hos sine forældre.

Menuen var altid udbenet, fyldt kalkun og ris-a-la-mande. Skikken med at spise kalkun importerede vi fra nabogården, Boltrup, fordi jeg ikke kunne lide den fede andesteg. Selv ’dengang mor var dreng’, havde børn altså en vis indflydelse J Til gengæld har jeg været tro mod traditionen, og i dag er min yngste søn ivrig arvtager af kalkunudbeningens vanskelige kunst. Når han sammen med sin far nyder resultatet af anstrengelserne over et glas godt juleøl, begynder julen vel egentlig rigtigt. 

Kan du huske, hvad der har været din bedste julegave? 

De sidste mange år har jeg ikke gået så meget op i julegaver, i alt fald ikke mine egne. Egentlig synes jeg, at gaverne er mest spændende, når de ligger og ser flotte og forjættende ud under træet. Jeg kan derimod huske, at jeg som barn sammen med vores fodermesters datter smugkiggede i julegaverne, og gaverne den jul var bestemt ikke de bedste nogensinde. De fejlede selvfølgelig ikke noget, men at ødelægge spændingen og gavernes fortryllelse, fik jeg på den hårde måde lært var en rigtig dårlig ide.

Hvilke barndomsminder har du fra Vester Hornum.. .    

Det var jo ikke så mange år, jeg havde min daglige gang i selve Vester Hornum, men jeg husker meget tydeligt skolens lærere: vores skrappe klasselærer Larsen, hr. og fru Madsen, hr. og fru Iversen samt det unge Binderup-lærerpar. Til gymnastik havde vi Kine Knudsgaard, og til husgerning Karna Kjær. Sammen med lærer Engelbrechtsen fra Hyllebjerg og senere lærerne på realskolen i Hornum har de givet mig gode basale færdigheder, som har lettet min vej gennem livet. For at nævne blot et enkelt eksempel tænker jeg tit på Karna Kjær, når jeg vrider karklud efter hendes ergonomisk rigtige metode J Hun var virkelig husholdningslærer med stort H.

Jeg nåede også at snuse til spejderlivet som FPF’er, men om sommeren regnede det efter min mening for meget på lejrturene, og om vinteren strikkede og syede vi for meget til velgørenhedsbasarer til glæde for fattige børn overalt i verden. Interessen kølnede derfor ret hurtigt, og først senere har jeg lært at sætte pris på glæden ved frivilligt arbejde.  

Julehilsen 

Jeg vil gerne sige tak til de, der var med til at arrangere skolens 50 års jubilæum sidste år. Det var en virkelig god fest, og det var fantastisk sjovt at møde mange af de gamle skolekammerater igen. 

Jeg vil også gerne sige, at jeg er imponeret over det arbejde, der ligger i et initiativ som denne julekalender samt i at holde den årlige byfest. Jeg har haft fornøjelsen af at overvære traktorringridning og at opleve den lokale version af ’Her er dit liv’. Bilboksning med Gustav som konferencier har været et meget stort hit hos mine sønner og svigersøn. Netop det bliver ofte fremhævet, når talen falder på sjove Jyllandsminder.

Til slut vil jeg ønske alle i byen en glædelig jul og et godt 2012. Det kræver en ihærdig indsats at kæmpe mod stemplet som udkantsområde, men I gør bestemt jeres for, at byen vedbliver at være levende.